Kroatien – kan de endelig udfordre de store nationer?

Det er tyve år siden, at kroaterne først tog fodboldverdenen med storm, da spillere som Davor Suker, Zvonomir Boban og Zvonomir Soldo bragte Kroatien til nye højder ved VM i Frankrig. Gruppespillet endte med en andenplads, hvor de måtte sande et nederlag til Argentina undervejs.

Der var absolut ingen tvivl om, at Davor Suker var en af turneringens bedste spillere, og da Kroatien tog imod Rumænien i 1/8-finalen var det da også Suker, der bragte de skakternede kroater videre i turneringen på et sikkert udnyttet straffespark.

I kvartfinalen ventede mastodonterne fra Tyskland, der havde et hav af verdensstjerner på holdet: Anføreren hed Jürgen Klinsmann, Lothar Matthäus deltog i sin femte slutrunde og Jürgen Kohler styrede stadig forsvaret. Slaget skulle stå i Lyon i en kamp, hvor tyskerne måtte påtage sig favoritværdigheden.

Robert Jarni startede festen, da han med et fabelagtigt venstrehug langt udefra udplacerede Andreas Köpke i det tyske mål. Goran Vlaovic gjorde ham kunsten efter i anden halvleg, hvor han køligt med ydersiden af højrefoden sparkede kroaterne foran 2-0 fra kanten af feltet. Og selvfølgelig, fristes man til at sige, var det Davor Suker, der lukkede festen, da han drev gæk med flere forsvarsspillere, før han trak ind i banen i skød den ind bag Köpke. Sensationen var i hus – Kroatien var videre til semifinalen.

Hjemmebanefavoritten fra Frankrig ventede i semifinalen, og de kroatiske fans eksploderede, da Suker igen bragte dem foran, efter en genial frispilning fra Aljosa Asanovic, der splittede betonforsvaret Blanc og Desailly fuldkommen ad. Men glædede varede ikke i lang tid for kroaterne. Blot et minut efter havde Lilian Thuram taget turen helt op fra sin backposition og erobret bolden langt oppe på kroaternes banehalvdel, og efter en flot kombination med Youri Djorkaeff kunne han let passere Drazen Ladic i det kroatiske mål. 1-1.

At helten fra Frankrig skulle hedde Lilian Thuram var i sig selv ret usædvanligt. Jovist, Frankrig havde en genial defensiv med Desailly, Blanc og Lizerazu + Thuram på backerne, men at det skulle blive som dobbelt målscorer, var helt forrykt. Thuram spillede i sin karriere 140 landskampe. Antal mål? To. Begge i kampen mod Kroatien.

Thuram tog en lang tur op på kroaternes banehalvdel, for egentlig igen at miste bolden, men i et hidsigt genpres får han tilbageerobret bolden og med venstrebolden skruer han den langs jorden over i det lange hjørne. Jubelscenen siger det hele – Thuram sidder på hug og imiterer en tænkende mand. Heller ikke han kunne forstå, hvad der lige var sket.

Kroaterne havde dog skabt sig selv et navn i fodboldverdenen, og det utrolige ved det hele var, at det var landets første VM-slutrunde efter, at de var blevet selvstændige fra Jugoslavien tilbage i 1991. Og heltene fra 1998 har stadig en plads i hjerterne hos befolkningen, især efter at de tog bronzen i en flot sejr over Holland efterfølgende.

Nu skriver vi 2018, og hypen om det kroatiske landshold er større, end den har været længe. Efter at deres EM 2016 blev spoleret af de senere vinder fra Portugal, så ligner det, at håbet er større end nogensinde.

Den bagerste kæde er endelig blevet sammentømret ordentligt, og det sjovt nok efter, at det mangeårige koryfæ Darijo Srna stoppede på landsholdet efter EM i 2016 med 134 landskampe og 14 års tro tjeneste.

Midterforsvaret består i dag af Liverpools Dejan Lovren og Besiktas’ Domagoj Vida. På papiret ikke det et af de stærkeste centerforsvar i verden, og det må således betegnes som det svageste led på holdet. Især Domagoj Vida har haft sine udsving, som følge af, at han ikke har et ligeså højt topniveau som Lovren.

På højreback har Kroatien den dygtige Sime Vrsajlko, der trods et svingende efterår i Atletico Madrid, fandt niveauet i foråret, hvor han henviste Atletico-veteranen Juanfran til bænken, og ligeledes har han spillet en forrygende slutrunde.

Venstrebacken Ivan Strinic huserer til daglig i Sampdoria i den italienske Serie A, og sammen med Vida er det de svageste led hos Kroatien. Strinic er blevet udsat for en masse kritik i hjemlandet og får ofte skylden, når Kroatien ikke klarer sig godt.

Midtbanen emmer af kvalitet, og tit har det ligeledes været et problem for Kroatien at finde den rigtige konstellation på midten. Der har ofte manglet et defensivt anker, når landsholdets ubetingede stjerne Luka Modric spillede ved siden af Ivan Rakitic på midten, og ofte har den rolle været udfyldt af Milan Badelj. Under EM har træner Zlatko Dalic eksperimenteret med flere spillere ved siden af Rakitic og Modric, blandt andet førnævnte Badelj, Marcelo Brozovic fra Inter og Mateo Kovacic fra Real Madrid. Hvem der kommer til at spille pladsen mod Danmark er endnu uvist, men valget ligger mellem de førnævnte tre.

Kantspillerne bliver med stor sandsynlighed Ivan Perisic fra Inter og Ante Rebic fra Eintracht Frankfurt. Perisic har i mange år været rygtet til større klubber end Inter, hvilket er grundet hans hurtighed og ikke mindst enorme styrke med begge ben. Rebic er det nye påfund hos Zlatko Dalic, der efter en flot sæson hos Frankfurt, primært som forreste angriber, arbejder stenhårdt qua sit enorme løbepensum, og som er målfarlig, hvilket han beviste mod Argentina.

I front har Kroatien den mangeårige trofaste væbner Mario Mandzukic, der for Kroatien får lov at spille helt i front, hvilket er en sjældenhed på klubplan for Juventus. Mandzukic er stærk i hovedspillet, og ligeledes enorm dygtig i boksen til at snuse bolde op. Samtidig arbejder han enormt hårdt.

Der er ingen tvivl om, at Danmark får det svært mod et kroatisk hold, der virker til at have ramt deres topniveau på det rigtige tidspunkt. Især lader Luka Modric til at sprudle på 10’er positionen, som minder mere om hans rolle for Tottenham for nogle år tilbage end den mere tilbagetrukne rolle, han besidder for Real Madrid nu.

Kantspillerne Rebic og Perisic har været glimrende under VM indtil videre, og der bliver behov for et enormt defensivt arbejde fra de danske kantspillere, hvis de skal lukkes ned. Dette kan immervæk være med til at tage energi væk fra den danske offensiv.

En dansk sejr er dog ikke en umulighed, og mulighederne ligger især ved Ivan Strinic, der i flere momenter har virket svag. Hvis Pione Sisto tør udfordre ham direkte, så er der bestemt muligheder her, ligesom den danske angriber (om det så er Nicolai Jørgensen eller Andreas Cornelius) bør forsøge at ligge sig tættere på Vida i midterforsvaret, da Lovren især i duellerne er uhyggelig.