BLOKKEN: Hvad er Maidstone egentlig for et sted?

Af Thomas GravgaardSåledes spurgte min kollega Simon Egeskov mig tidligere på ugen. Den slags henvendelser ved han, at jeg elsker, men spørgsmålet var faktisk ikke en forsinket julegave, og det ville i øvrigt også have været en smule fedtet. Nej, Simons latente fascination er reel og tydelig. Ja, han virker faktisk mere engageret i Maidstone Uniteds forestående FA Cup-møde med Stevenage end i rundens hovedkamp, som han skal dække som vært i den kommende weekend: Arsenal-Liverpool. Måske fordi han er Arsenal-tilhænger og efter de seneste resultater egentlig helst vil lade som om, at opgøret slet ikke skal finde sted.

Selv om mange danskere – og nok særligt læsere af denne skribent – har besøgt England adskillige gange, vedbliver listen over byer, som de færreste af os har været i nærheden af eller overhovedet hørt om, med at være lige så lang som en eksportformular fra Storbritannien til EU. Den indeholder stednavne, som J.K. Rowling fint ville kunne fremføre som bevis for, at Harry Potter ikke er fiktion: Great Snoring, Blubberhouses, Barton In The Beans, Giggleswick og Besses O’Th’ Barn. Men der er også betegnelser, som indikerer, at englænderne er smerteligt bevidste om, at deres land ikke bare består af pusse-nusse-dalstrøg med stråtækte småhytter og nuttede lam på marken (og menuen): Nasty, Crackpot, Horrid Hill og en ”hamlet” i Shropshire ved navn New Invention, der lyder som en sovjetisk affyringsrampe til atommissiler.

Ikke alle de nævnte byer, om overhovedet nogen, har så meget som en fodboldbane, men det er ikke desto mindre på denne tid af året, at kampprogrammet i verdens ældste klubturnering kan sende selv inkarnerede kendere af engelsk fodbold ud på nye, endeløse research-eventyr i internettets og Albions afkroge. Og da jeg selv har besøgt Storbritannien omtrent 75 gange, ganske ofte i en lejet bil på småveje gennem stort set ufremkommelige områder som Snowdonia, Yorkshire Dales og Manchester Airport, vil jeg meget gerne påtage mig at præsentere nogle af de mere oversete steder og/eller relationer på kortet, som også er at finde i FA Cuppen og dermed på discovery+ de kommende dage. Og den bedste måde at gøre det på er at finde frem til deres geografiske, danske pendanter. Det er måske en smule søgt, men søger man ikke, finder man aldrig.

Lad os starte højt mod nord, for selv om Newcastle-upon-Tyne nu er hjemsted for verdens rigeste fodboldklub, er det historisk set en forsømt region i den forstand, at man har været nødt til at sælge sig selv til Saudi Arabien for at lokke investeringer til. Eksempelvis bor der 1,6 millioner mennesker i området, men der er ingen motorveje hverken dertil eller derfra, og der når sandsynligvis at blive opført en ottesporet højbro direkte fra St. James’ Park til Riyadh, før A1 mod Leeds bliver opgraderet til M1. Og når ens egen regering gennem århundreder vender ryggen til, skaber det risiko for både komplekser og isolation. Du kan godt fornemme, hvor jeg er på vej hen? Hvis ikke, så er her endnu et spor: Newcastle har ét bestemt område, The Gate, hvor alle drikker sig fuldstændig ned og op og ned igen.

Newcastle (tilsat motorveje) er naturligvis Aalborg, Newcastle United (tilsat AGF’s selvforståelse) er AaB og Sunderland A.F.C. gør det fint ud for Nørresundby fB. Og de mødes såmænd lørdag i det første Tyne/Wear/Limfjorden-derby siden 2016, en konfrontation så momumental, at alle som altid ignorerer Middlesbrough (Frederikshavn tilsat en skyline af rygende skorstene), selv om regionens tredje hjul faktisk samme dag tager imod en fordums gigant fra landets næststørste by, Aston Villa (AGF), i et af rundens sportsligt mest interessante opgør. Lidt længere nede af østkysten er Hull-Birmingham (Sæby-Aarhus Fremad) i øvrigt en fin og geografisk synkron forkamp.

Lad os bevæge os lidt længere ud mod kanten af kortet. De to kystbyer Swansea og Morecambe har trukket hinanden, og her vil jeg forsøge mig med Frederiksværk-Hanstholm. Allow me to elaborate. Swansea ligger egentlig smukt ud til bugten men samtidig i skyggen af et af verdens største stålværker, Port Talbot Steelworks, der i årtier har været lukningstruet. Det samme har Danmarks eneste (og dermed største) stålvalseværk i Frederiksværk, som var ejet af den russiske oligark Vladimir Lisin, da Rusland invaderede Ukraine i starten af 2022. Siden har et belgisk selskab overtaget aktiemajoriteten i arbejdspladsen, der har små 500 ansatte. ”Hvad har det med fodbold at gøre?”, tænker du måske. Absolut intet. Men nu lærte du formentlig noget nyt om et overset område og en overset fortælling i Danmark. Og da den slags viden måske en dag kan redde dit liv, får du her serveret den detalje, der gør Morecambe til Englands Hanstholm: Begge byer er forholdsvis nye og anlagt ved eller omkring gamle, vestvendte fiskelejer. Hanstholm kunne egentlig sagtens have heddet Ny Opfindelse.

Så er der noget mere historisk tyngde i Ipswich, som er en af Englands ældste byer. Den er i sig selv spændende og yndig men ligger i et fladt eller rettere røvsygt område tæt ved havet og er det eneste marginalt interessante i miles omkreds, medmindre man går op i rav. Lad os sige, at det er Ribe. Som møder Fremad Amager, der er blevet gendannet i dette årtusinde akkurat som AFC Wimbledon – og i øvrigt har samme kultfaktor og farver. AFC Wimbledon-Ipswich Town lørdag kl. 13.25 på d+ og Eurosport 2.

Når vi har fundet Ipswich, må vi naturligvis også lede efter Norwich. Der er faktisk over en times kørsel mellem de to største byområder i East Anglia, men der endnu længere til nogen andre, så de betegner sig som naboer og hader dermed hinanden. Om indbyggerne i Ribe og Tønder har samme indbyrdes forhold, tvivler jeg på, men når nu Tønder – akkurat som Norwich – historisk har haft et uforholdsmæssigt højt antal værtshuse per indbygger (på et tidspunkt omkring 70!), holder sammenligningen, rivalisering eller ej. Norwich møder i øvrigt Bristol Rovers. Bristol er ligesom Kolding en by, der er forbløffende stor, forbløffende lækker og forbløffende bedårende placeret, men som har utroligt svært ved at få en klub op i den øverste række. Rovers er længst fra, så de må være Kolding Boldklub, mens City er Kolding IF.

Luton er et slemt sted, som de færreste opsøger med vilje, medmindre de skal rejse fra den nærliggende lufthavn. Det kunne være Grindsted. De tager imod en klub fra epicentret for tekstilindustrien, Bolton Wanderers, der i øvrigt har hjemme på et futuristisk stadion langt uden for lands lov og ret. Uden sammenligning i øvrigt: FC Midtjylland. Lidt derfra, højt oppe mellem skovklædte bakkedrag, ligger i øvrigt Burnley, som kunne være Silkeborg efter 3. verdenskrig. Burnley skal fredag på besøg hos Tottenham, der kunne være Brøndby IF, bortset fra at Brøndby har vundet en titel i nyere tid.

Jeg kan naturligvis ikke gennemgå samtlige 32 kampe i 3. runde på denne måde. Eller rettere: Det kan jeg faktisk godt. Men da min redaktør af en eller anden grund gerne vil have, at man skal kunne læse en artikel som denne på mindre end et døgn, vil jeg – også fordi jeg snart skylder Simon Egeskov et svar – afslutningsvis zoome ind på nogle af de konstellationer, hvor de helt små klubber indgår, og se om jeg også kan finde deres danske manifestationer.

Sutton United kommer fra en velstillet del af London men med ringe forbindelser til centrum, fordi klippegrunden har forhindret undergrunden i at nå syd for Themsen. Det kunne være Søborg FC, omend Suttons hovedgade har status af bevaringsværdigt område. De skal en tur til Aabenraa og møde Plymouth Argyle.

Eastleigh har en forhistorie som militær flyveplads og en markant større by ganske tæt på, Southampton, der dog aldrig kan fylde deres stadion. Ergo Værløse ved Farum. Og Aldershot har også stærke og stolte forbindelser til hæren i kraft af byens store kaserne. Lad os sige Blovstrød, bortset fra at der - så vidt jeg ved - ikke finder årlige militærparader sted på Høvelte Garderkaserne og at de i givet fald næppe tiltrækker 500.000 besøgende som Aldershot Military Tattoo en overgang gjorde...

Som du nok fornemmer, har vi bevæget os langt ned ad den engelske fodboldpyramide, som af en eller anden grund stadig ikke er smuldret under vægten fra Premier League øverst oppe. Men vi tager endnu et skridt ned til National League South, hvor den lavest rangerede deltager i FA Cuppens 3. runde spiller til daglig. Det er sjette lag, og klubben er Maidstone United. Og hvis du og Simon stadig er med så langt, er her svaret på det spørgsmål, der satte hele denne kulturparallelle rundrejse i gang.

Maidstone er den største by i grevskabet Kent, der er meget fattigt på de store fodboldfortællinger. Faktisk er Gillingham i øjeblikket regionens eneste repræsentant i det engelske ligasystem, som tæller de fire øverste rækker. Men Maidstone har også engang haft en klub så højt oppe. Det var den første udgave af Maidstone United F.C., der gik konkurs i 1992 efter tre sæsoner i 4. division. På det tidspunkt havde de i en årrække spillet i Dartford, 40 kilometer borte, og mistet en stor del af deres fanbase, fordi deres oprindelige stadion ikke var egnet til ligafodbold.

Som bosiddende i Hillerød og tidligere fast gæst til Hillerød Fodbolds hjemmekampe, inden den ufrivillige flytning til Farum, kan jeg desværre også her finde en dansk parallel.

Hvis du ikke allerede har læst de fem første afsnit af BLOKKEN, kan du finde dem lige her: