Eurosport
Til sidste fløjt – en gennemgang af historiens tætteste titelafgørelser i England
Af
Udgivet 10/05/2019 11:26 GMT+2
Kom en tur med igennem historiens vingesus, når Thomas Gravgaard gennemgår de tætteste titelafgørelser i den bedste engelske række.
Eurosport
Foto: Eurosport
Af Thomas Gravgaard.
Med mindre du går i børnehave eller i de yngre skoleklasser husker du formentlig afgørelsen på det engelske mesterskab i 2012. Ikke så meget fordi Manchester City scorede to gange i overtiden, men fordi Mario Balotelli lavede en glidende tackling i sin assist til Sergio Agüeros afgørende mål. Hvis du lige akkurat ikke erindrer Danmarks EM-triumf i 1992, kan du måske til gengæld huske, da West Ham af en eller anden grund forhindrede Manchester United i at vinde på Upton Park, så Blackburn vandt guld i 1995, selv om Liverpool FC af en eller anden grund havde forhindret dem i at få point. Og er du på min alder, kommer du aldrig til at glemme, hvad enten du vil det eller ej, Michael Thomas’ tåhyler til Arsenals påkrævede tomålssejr på Anfield i 1989, scoret efter 90 sekunders overtid, hvilket i nutidens valuta svarer til et mål i det 10. tillægsminut.
Men den engelske ligahistorie er lang, helt præcis 131 år, og dybt nede i den finder vi adskillige afgørelser til allersidst, ofte i udsatte opgør, der sagtens kan måle sig med nutidens dramaer. Og mens Manchester City i nyere tid har sikret sig guld i sidste spillerunde både i 2012 og 2014, kan ældre Liverpool-tilhængere også sagtens være med i en konkurrence på gode minder om sene, snævre afgørelser.
1923-1924 (HUDDERSFIELD)
Cardiff City blev slet ikke optaget i det engelske ligasystem før 1920, og da det skete, var det med start i den næstbedste række. Men waliserne rykkede op med det samme, og i deres tredje sæson i 1. division kommer de så tæt på at vinde mesterskabet, som hverken de eller nogen andre siden hen er kommet uden at vinde det.
The Bluebirds skal bare vinde deres sidste kamp ude mod Birmingham for at blive mestre, og bliver det blot til et enkelt point, vil Huddersfield være nødt til at besejre Nottingham Forest med fire mål. Eller med præcis 3-0. Ikke 4-1, 5-2 eller 6-3. Præcis 3-0.
Cardiffs topscorer hedder Len Davies. Han har i sine tre sæsoner i 1. division scoret først 17, så 19 og nu 23 mål. Og kort før tid står han med afgørelsen for sine fødder: straffespark til Cardiff. Det sender han imidlertid direkte på Birminghams målmand, og kampen ender 0-0.
Huddersfield formår dog ikke at besejre Forest med fire mål. Men de vinder 3-0, og dermed ender de med en målscore på 60-33. Cardiffs hedder 61-34. Efter 1976 ville det have gjort Cardiff til mestre, men inden da benyttede man i England ”the goal average system”, hvor målscoren blev udregnet som et tal for, hvor mange mål et hold scorede pr. inkasseret mål. 60 divideret med 33 gav (og, vil nogle hævde, giver stadig) 1.82 – 61 divideret med 34 giver 1.79. Dermed er Huddersfield for første gang engelsk mester, en titel, som The Terriers i øvrigt genvinder de følgende to sæsoner.
Cardiff har i 2019 stadig aldrig vundet mesterskabet, men i 1927 lykkedes det for dem at føre FA Cuppen ud af England med en 1-0 sejr over Arsenal.
1946-1947 (LIVERPOOL FC)
Tre hold kandiderer til guldet inden deres sidste kamp i den første sæson efter 2. verdenskrig. To af dem mødes endda i en direkte duel, Wolverhampton og Liverpool FC. Den duel vinder Liverpool, og de sætter sig dermed på førstepladsen.
Vinteren har været historisk hård i England, og derfor skal den tredje mesterskabsbejler, Stoke City, først to uger senere, den 14. juni, i aktion for sidste gang. Vinder de, sætter de sig på førstepladsen. Modstanderen er Sheffield United, der i deres seneste opgør har tabt 2-6 til Manchester United. De har intet at spille for.
10.000 Stoke-tilhængere følger deres mandskab over Penninerne til stålbyen, hvor United har slebet knivene og tidligt i kampen sprætter Stoke-forsvaret op til en overraskende føring. Stoke udligner inden pausen, men kort inde i 2. halvleg scorer hjemmeholdet igen, og i øsende regnvejr har gæsterne denne gang ikke noget modtræk. The Blades vinder 2-1. Liverpool er mester.
Akkurat som Cardiff har Stoke City stadig aldrig vundet guld i England, og de måtte vente yderligere et kvart århundrede på deres første titel, League Cup i 1972.
1959-1960 (BURNLEY FC)
Som i 1947 bliver mesterskabet afgjort i et udsat opgør. Wolverhampton fører divisionen på vej mod deres tredje titel i træk, da Burnley 2. maj spiller deres sidste kamp ude mod Manchester City. The Clarets har skuffende kun fået 0-0 hjemme mod Fulham i foregående runde og er nu ét point efter. En sejr er nødvendig, for Wolves har en markant bedre målscore.
Fuldstændig som Sheffield United 13 år forinden kæmper Manchester City løs. En avisreporter fra Burnley noterer, at hjemmeholdet ikke ville kunne give mere, om så de havde spillet for at undgå nedrykning. Kampen byder på 84 indkast. Og tre mål. To af dem til Burnley. Mod slutningen flader modstanden fra City ud. En Burnley-spiller overhører med tre minutter tilbage en af modstanderne foreslå dommeren bare at fløjte af. Måske er City også trætte af Wolverhamptons dominans.
Med slutfløjtet er det slut med dén. Burnley har vundet deres andet mesterskab.
1971-1972 (DERBY COUNTY)
Spændingen i The Midlands er ulidelig. Men optimismen er ikke stor. Derby er under Brian Cloughs ledelse sluttet af med en 1-0 sejr hjemme over Liverpool FC, men både Bill Shanklys Reds og Don Revies Leeds United kan overhale dem i deres sidste kampe. Clough og hans assistent Peter Taylor sender spillerne til Mallorca på en miniferie for at få dem til at tænke på noget andet. Den ender med en kæmpe fest.
For Liverpool, der har brug for en sejr, spiller 0-0 mod Arsenal. Og Leeds, hvis manager Don Revie angiveligt har forsøgt at bestikke Wolverhampton, får ikke det point, han har brug for, men taber derimod 1-2 til Wolves. Ét point ender med at skille nummer 1 fra nr 4. Og Derby er endelig, efter tre andenpladser tidligere i deres historie, engelsk mester.
De gentog bedriften i 1975 under manager David Mackay, som havde været nøglespiller på det hold, Clough i slutningen af 60’erne havde ført til oprykning fra den næstbedste række og de bedste år i klubbens eksistens.
1975-1976 (LIVERPOOL FC)
Endnu en sæson, hvor mesterskabet bliver placeret på en sidste spilledag, hvor ikke alle guldkandidaterne er i aktion. Sensationen Queens Park Rangers’ sæson er nemlig færdig, da Liverpool FC slutter af ude mod Wolverhampton. Bob Paisleys mandskab har vundet 7 af deres foregående 8 kampe, men QPR er ét point foran. Liverpool behøver uafgjort for at få trofæet. Wolves har brug for mere for at undgå nedrykning: en sejr. Og at Birmingham FC samme dag, tirsdag 4. maj, taber. Så Molineux koger, da Wolves-legenden Steve Kindon løber fra fire Liverpool-forsvarere og bringer hjemmeholdet foran, samtidig med at Birmingham kommer bagud. Men The Blues vender deres opgør, og ulvene mister modet. Med et kvarter tilbage udligner Kevin Keegan foran en af Europas største tribuner, North Bank, hvor op mod 30.000 Liverpool-tilhængere er anbragt. Og i de sidste fem minutter scorer både Toschack og Kennedy for gæsterne, mens de tilrejsende fans gentagne gange invaderer banen i jubel. Liverpool er mestre for 9. gang og QPR får ikke noget mesterskab ud af deres bedste sæson nogensinde i den øverste række.
Relateret indhold
Annonce
Annonce