De fem seneste Premier League-afgørelser på sidste spilledag

Vinder Manchester City over Brighton, så afgør de det selv. De er mestre for andet år i træk. Taber de eller spille uafgjort, og Liverpool vinder over Wolverhampton, så vil mesterskabet havne på Anfield for første gang i næsten tredive år. Det er ikke hvert år, at mesterskabsspændingen er intakt helt til det sidste, men her ser vi på de år, hvor der blev bidt negle til det sidste.

67 år var der gået mellem FA Cup-trofæet i 1928 til, at Blackburn igen kunne løfte et stort trofæ, og det kunne nærmest ikke have foregået på en mere dramatisk måde.

Inden sidste spillerunde kunne Blackburn selv afgøre sagerne på Anfield. Le Saux, Batty og Alan Shearer var klar på Anfield på en majdag, der kunne blive den største dag i klubbens historie.

Starten var også god for The Rovers, da Alan Shearer efter en fin bold lige indenfor feltet køligt sparkede bolden ned i modsatte hjørne. Et tydeligt eksempel på den målnæse, som skulle skabe Newcastle-drengens karriere. Ingen chance i målet for David James, og en optimal start for Blackburn.

Anden halvleg skulle dog vise sig at blive en mareridtshalvleg for Blackburn. Først dukkede John Barnes op, og med venstrebenet lagde han den ned i det lange hjørne. Og i overtiden blev mareridtet reelt til virkelighed, da Jamie Redknapp langt ude fra direkte på frispark scorer et brag af en kasse, og dermed er mesterskabet i så godt som i Uniteds hænder, hvis ’bare’ de slog West Ham.

Mareridtet blev dog hurtigt vendt om til den sødeste drøm, da Manchester United snublede mod Marc Rieper og West Ham, og dermed blev Blackburn mester på sidste spilledag.

Året efter stod Manchester United foran endnu en sidste runde-afgørelse, denne gang med et forspring på to point ned til Newcastle inden sidste spillerunde. Premier League havde på forhånd slået fast, at såfremt klubberne begge skulle ende på samme antal point, så skulle en afgørende kamp om mesterskabet spilles på Wembley.

Det stod dog hurtigt klart, at mesterskabet ikke skulle længere nordpå end til Manchester. Allerede efter 14 minutter var Manchester United foran, da David May hoppede højest på bagerste stolpe og stangede De Røde Djævle i front efter en dødbold. I anden halvleg cementerede Sir Alex Fergusons tropper mesterskabet, da Andy Cole efter blot et minut på banen gjorde det til 2-0. Ryan Giggs lukkede kampen med et tørt hug fra 20 meter, og Manchester United kunne kalde sig engelske mestre.

Med en et-points-føring over Arsenal inden sidste runde kunne Manchester United selv sikre sig et ud af de tre trofæer, som de anskaffede sig i ’98-99 sæsonen. Modstanderen var Tottenham hjemme på Old Trafford.

Tyve minutter spillet, og Les Ferdinand løber dybt i en duel mod norske Ronny Johnsen. Egentlig ligner det, at nordmanden er først på bolden, men Ferdinand får listet højre tåen ind foran, så han chipper den i en stor bue både over og forbi Peter Schmeichel, der ikke kan nå tilbage i målet. Danskeren giver alt, men ender med at tage en svingom med sidenettet.

David Beckham skulle dog bringe håbet tilbage til Old Trafford, da han efter en fantastisk frispilning af Paul Scholes flot placerer bolden i det lange hjørne uden de store chancer for Ian Walker. 1-1 og håbet tilbage på Old Trafford.

Stadion blev dog først elektrisk, da Andy Cole kort tid inde i anden halvleg laver en fuldkommen genial akrobatisk nedtagning med vristen, og med oceaner af overskud chipper han bolden over en sprællende Ian Walker, der ender med at se lidt malplaceret ud qua Andy Coles, nærmest, utænkelige tæmning. Mesterskabet blev kronen på værket i et år, hvor United også nappede Champions League-trofæet i en sindsoprivende afslutning mod Bayern München.

Et point skilte Chelsea og Manchester United inden den sidste spillerunde i 2009-2010 sæsonen. Chelsea skulle hjemme spille mod Wigan, mens Manchester United fik besøg af Stoke på Old Trafford.

Imidlertid viste det sig hurtigt, at mesterskabet ikke på nogen måde var på vej til Nordengland, men at den skulle blive i hovedstaden.

Seks minutter inde: Efter en hel del klumpspil ved en dødboldssituation ender bolden pludselig hos kreatøren Florent Malouda, der lægger den af til den franske badboy Nicolas Anelka, og så var The Blues foran. Med et Frank Lampard mål på straffe, så var sagerne reelt afgjort inden pausen.

Men cruise-control beskriver bestemt ikke bataljerne efter pausen, hvor Chelsea i stedet valgte at sætte køretøjet i sports-mode. Chelsea valgte at massakrere de stakkels Wigan-spillere. Chelsea scorede hele seks mål i anden halvleg, her i blandt et hattrick af Drogba, og med de astronomiske cifre på 8-0, så var Chelsea mestre.

Måske den mest berømte afslutning i Premier League-historien fandt sted i 2012, hvor de to Manchester-rivaler inden sidste runde begge kunne ende med mesterskabet. Manchester City førte over Manchester United på måldifference, og dermed kunne ingen af holdene nøjes med uafgjort. United drog til Sunderland, City fik besøg af QPR hjemme.

Allerede i første halvleg skiftede mesterskabet hænder to gange, da Wayne Rooney først bragte Manchester United foran, mens Pablo Zabaleta sendte mesterskabet tilbage til City i det 39. minut.

Dramaet var klart størst på Etihad Stadium, hvor den flamboyante Djibril Cisse havde bragt QPR tilbage på lige vilkår efter at have været kynismen selv alene med Joe Hart.

Kort tid efter så det dog igen godt ud for Manchester City, da bissen Joey Barton smækkede en albue i hovedet på Carlos Tevez og prompte fik marchordre af Mike Dean.

Efter 65 minutter lignede det dog kraftigt, at Manchester United igen skulle løfte trofæet, da Jamie Mackie med sin bedste Keith Houchen-efterligning kom flyvende på bagerste stolpe og stangede bolden i kassen. 2-1 til QPR, 25 minutter igen, og et City-hold i knæ.

Hjørnespark – 91 minutter spillet: Silva går til bolden, venstrebenet indadskruet mod feltet, hvor bosniske Edin Dzeko stanger City på 2-2. Roberto Mancini sprætter manisk i det tekniske felt. Der skal fart på!

93 minutter og 17 sekunder spillet: Aguero har bolden, og spiller den videre til Mario Balotelli. Italieneren har en QPR-spiller i ryggen, men han får alligevel bolden under kontrol og i noget nær aflåst sideleje vipper den videre til Aguero, der sparker den ind i det korte hjørne bag Paddy Kenny, der kun kan se til,mens argentineren flår trøjen af og lader sig tiljuble af de euforiske fans.