Uruguay - Et muligt bud på en VM-overraskelse?

Der er ingen tvivl om, at Uruguay aldrig skal undervurderes ved en VM-slutrunde. To gange vindere, semifinalister i 2010, og ikke mindst avancerede de i 2014 fra en gruppe, hvor store nationer som Italien og England trak sorteper. I år er de tilbage, og dette med gode muligheder for at kunne blive VM’s overraskelse. Her giver vi jer tre grunde til netop det:

Uruguay har igennem tiderne haft nogle ikoniske defensive spillere til at styre holdets bagerste række. I blandt dem skal den mangeårige anfører Diego Lugano nævnes, der spillede en stor rolle i holdets fantastiske slutrunde i 2010, hvor det blev til en fjerdeplads. Taktstokken i midterforsvaret er imidlertid blevet overladt til den bundrutinerede Diego Godin, der stadig styrer forsvaret med hård hånd i Atletico. Hans ekstremt høje bundniveau og lederegenskaber er afgørende for Uruguay, som kommer til at savne Godin meget, når hans landsholdskarriere en dag slutter. Ved siden af Godin huserer José María Giménez, der ligeledes spiller i Atletico Madrid. Begge har det til fælles, at de er dygtige i duelspillet, men hvor Godin mere er den snu forsvarsspiller med overblikket, så er Giménez en rigtig terrier, der sidder klistret som tapet på angriberen og aggressivt forsøger at tage bolden fra ham. Ligeledes er han en kriger, der kaster sig frygtløst ned i tacklinger på begge sider af lovens grænser. De har i forvejen spillet et hav af kampe sammen på klubplan, og der er ingen tvivl om, at det kommer til at gavne dem, når VM begynder for Uruguay senere. På backerne tyder alt på, at det bliver klubnomaden Martin Caceres og det tidligere Manchester United-talent Guillermo Varela, der kommer til at spille. Caceres har ligeledes været en del af landsholdet mange år, hvilket kommer til udtryk med 76 landskampe på CV’et. Caceres kan både spille på backen og i det centrale forsvar, og har klubber som Barcelona og Juventus på CV’et. Varela er derimod en mere rendyrket wingback, der kan tonse op og ned på siderne, og han besidder et enormt løbepensum. Varela har fået gang i karrieren i hjemlandets Peñarol igen, efter at han aldrig rigtig slog igennem i Europa.

Uruguay har i mange år været kendetegnet ved to defensivt orienterede midtbanespillere, der skulle balancere et hold med mange kvaliteter længere fremme på banen. Før i tiden var det slidere som Egidio Arevalo Rios og Walter Gargano, der kæmpede på midtbanen, hvorimod den mangeårige mand ved roret Oscar Tabarez nu har formået at få flere yngre spillere ind på midtbanen. Den centrale midtbane består nu af 20-årige Rodrigo Betancur fra Juventus, der også kan gøre sig på kanten, og som er dygtig frem ad banen. Sammen med Betancur bliver det nok Inter’s Matias Vecino, der kommer til at være den tilbageholdne af de to centrale midtbanespillere. Den nye centrale midtbane er markant mere teknisk og boldspillende end den gamle garde var, hvilket åbner op for et mere boldbesiddende udtryk for Uruguay, der før har levet på fysik og giftige kontrastød. Den mest fremtrædende reserve centralt er Sampdoria’s Lucas Torreira, der har spillet en forrygende sæson i det italienske, og det er ganske plausibelt, at vi får ham at se i en større klub snarligt. På kanterne har Tabarez flere muligheder: 32-årige Cristian Rodriguez er en af de rutinerede kræfter på holdet, og efter at have spillet i klubber som Porto og Atletico Madrid, er han nu tilbage i Peñarol i hjemlandet. Med over 100 landskampe fra hans land og en fremskreden alder tyder alt på, at det bliver den rutinerede kants sidste slutrunde for La Celeste. Af yngre kræfter skal Diego Laxalt nævnes, der trods en ikke alt for imponerende sæson for Genoa, har spillet glimrende for landsholdet. Ellers skal Nahitan Nandez nævnes, der har spillet godt for Boca Juniors i sæsonen, og som både kan gøre sig gældende bredt og centralt.

Uruguay har i dette årtusind haft held med at producere angribere. Fra Alvaro Recoba i starten af årtusindet til nu at kunne spille med både Luis Suarez og Edinson Cavani. Suarez har været ’god’ til at gøre opmærksom på sig selv ved de sidste VM-slutrunder, hvor han i 2010 agerede målmand på stregen og fik sig et rødt kort mod Ghana, og i 2014 valgte at bide Chiellini i kampen mod Italien. I år er muligvis sidste slutrunde med de to i front, og modstanderne i gruppen ligner en oplagt mulighed for de to til at få skudt Uruguay mod førstepladsen i gruppen. Især set i lyset af at Saudi Arabien lukkede fem mål ind i åbningskampen mod russerne. Hvis hverken Cavani eller Suarez leverer, så har man en mere valid joker i Cristhian Stuani, der har været en klar profil hos Girona i år, hvor især hans hovedspil har været et problem for mange hold i ligaen. 21 af Gironas 50 mål blev det til for Stuani, der kan blive en vigtig joker for Las Celeste under denne slutrunde. Selv fjerdeangriberen har kvalitet, idet man har udtaget Maxi Gomez fra Celta Vigo. Gomez er ligeledes en fysisk stærk boksangriber, der også er en rigtig god afslutter. Gomez er blot 21 år, og det forventes, at han står forrest i køen til at tage holdet videre, når æraen med Cavani og Suarez slutter engang fremover.

En ’let’ gruppe på papiret kan bane vejen for Uruguay, som de færreste hold ønsker at støde ind i til knockoutkampene grundet deres fysiske spil, men samtidig at de nu har fået flere aspekter at spille på qua deres stærkere profiler på den centrale midtbane. Spillere som Godin, Suarez og Cavani er vant til at spille de store kampe, og har kvaliteten til at kunne afgøre dem.