Fem mindeværdige spillere med fortid i både West Ham og Liverpool

Tilbage i 90’erne var det spillere som Paul Ince og rebellen Neil Ruddock, der repræsenterede begge klubber, men i følgende artikel har vi kigget tilbage på spillere, der har efterladt et aftryk i en af klubberne, gerne begge.

Den aldrende argentinske midtbaneslider blev elsket på Anfield for sin krigeriske mentalitet og solide indsatser på den defensive midtbane. Senere i karrieren blev Mascherano sat længere tilbage på banen, især hos Barcelona, hvor han ofte huserede i midterforsvaret med Gerard Pique efter Puyol gik på pension.

Argentineren kom overraskende nok til West Ham i sommeren 2006 efter, at klubber som Real Madrid og Barcelona var meldt interesserede. Men The Irons fik både tilknyttet Mascherano og den senere stjerneangriber Carlos Tevez som del af et underligt kammerspil. Rygterne gik på, at West Ham ikke ejede rettighederne til de to argentinere, men at transferen var planlagt af forretningsmanden Kia Joorabchian.

Det kom senere frem, at de økonomiske rettigheder ikke var ejet af West Ham, men nemlig af andre firmaer, som intet havde at gøre med fodbold. Fællesnævneren for disse firmaer? Joorabchian selv. De to spillere, der begge havde niveau til mere end West Ham på daværende tidspunkt, blev købt med det formål at vise dem frem på den største scene, og det lykkedes: Mascherano nåede blot fem kampe for West Ham inden, at Liverpool købte ham.

Mascherano har vundet det meste, som man kan vinde med La Liga-titler, Champions League-titler, og han var centimeter fra en VM-titel i finalen mod Tyskland i 2014.

Hvor skal man efterhånden starte med den brede englænder med hestehalen? Den store angriber startede som ungdomsspiller i Newcastle, hvor han udviklede sig i systemet og til slut fik tilspillet sig en plads på førsteholdet. I perioden fra 06-11 udviklede han sig enormt, og alt tydede på, at et mål i Newcastles sejr over Liverpool d. 11 december 2010 var med til at overbevise Liverpool om, at han var fremtiden i front på Anfield.

Efter nytår købte Liverpool angriberen for svimlende 35 millioner pund, et transfervindue, hvor Liverpool tidligere havde fået 50 millioner pund for Fernando Torres, der skiftede til Chelsea. Det skal hurtigt være sagt, at Carroll aldrig fik succes i Liverpool. Målstatistikken med seks mål i 44 kampe er sigende, men tilmed skal det bestemt nævnes, at Liverpool samme dag som Carroll kom til klubben også købte Luis Suarez i Ajax. Resten er som bekendt historie.

I 12-13 sæsonen blev Carroll lejet ud til West Ham, hvor han gjorde en ganske udmærket indsats med syv mål i 24 optrædener. Under Sam Allardyce skulle det vise sig, at Carroll passede perfekt ind, og lejeaftalen blev omsat til et køb. Siden har Carroll befundet sig i London, hvor højdepunktet fandt sted i 15-16 sæsonen, hvor Carroll sluttede af som delt topscorer i klubben med ni mål, og klubben endte på 7. pladsen.

Den israelske spirrevip kom til Premier League efter tre sæsoner hos Racing Santander, hvor især hans tekniske kunnen og evne til at åbne rum var med til at åbne dørene til Premier League for ham. West Ham var netop rykket op fra Championship, og Alan Pardew (manager for West Ham på daværende tidspunkt) roste Benayoun for sine evner til at lukke hold ned, der stod dybt.

I et offensivt samarbejde funklede han især med Carlos Tevez, hvilket i sidste ende var med til at støbe fundamentet for det senere skifte til Liverpool. Selve skiftet til Liverpool var ikke ukontroversielt, idet Benayoun mundtligt havde sagt ja til en 4-års forlængelse med West Ham. Især var skiftet kontroversielt, da israeleren trappede ned i løn for at skifte til Liverpool. Det blev i alt til 93 kampe for Benayoun i Liverpool, inden hans karriere både førte ham forbi Chelsea og Arsenal, inden turen langsomt bevægede sig tilbage mod hjemlandet Israel.

En af Englands største talenter tilbage i sluthalvfemserne var Joe Cole, som voksede op i ungdomsrækkerne hos West Ham. Klubber som Manchester United var eftersigende vilde med den lille tekniker, som alligevel ikke skiftede på trods af bud på 10 millioner pund for en 16-årig knægt. Som 17-årig debuterede han i FA Cuppen mod Swansea, og langsomt efter dette blev han mere en forankret del af holdet. Allerede som 21-årig fik han anførerbindet, men da West Ham rykkede ned i 2003, så var Joe Coles tid i klubben forbi, da Chelsea lokkede med penge og fortsat Premier League-fodbold, stærkt ledt på vej af den russiske milliardær Roman Abramovich.

Chelsea-tiden blev meget succesfuld med tre Premier League-titler, to FA Cup-titler og en enkelt Champions League-finale tilbage i 2008. Cole nåede 182 kampe for Chelsea, inden turen gik videre nordpå.

Cole var Roy Hodgsons første indkøb, og han fik med det samme titallet. Med en løn i omegnen af 90.000 pund på ugentlig basis var forventningerne til ham høje, og Steven Gerrard proklamerede blandt andet, at han teknisk var på samme niveau som Lionel Messi. En succes blev han dog aldrig i Liverpool, et skifte, han selv har kaldt en fejl efterfølgende på grund af hans manglende personlige tilknytning til klubben.

Den iltre waliser, der mere blev kendt for sit vanvittige temperament end sit spil på banen havde perioder i begge klubber. Han kom til Liverpool i 2006, efter at han havde fået kickstartet sin karriere igen for alvor i Blackburn. Waliseren kostede seks millioner pund, men blev aldrig for alvor den helt store succes Liverpool, hvor han især havde store problemer med at score mål i Premier League.

Hans tid i Liverpool var især præget af voldelige eskapader, hvor en episode med nordmanden John Arne Riise især står ud. Episoden foregik på en karaokebar, hvor Bellamy forsøgte at få nordmanden til at give et nummer. Episoden eskalerede ikke med det samme, men da Bellamy og holdkammeraterne gik hjem fra baren, så konfronterede en vred Bellamy John Arne Riise med en golfkølle i kølvandet på, at nordmanden havde sagt nej til at optræde foran de andre.

Bellamys tid i Liverpool endte brat, da der var uenigheder med ledelsen om, hvordan waliseren bedst kunne bruges i klubben. Waliserens åbenmundethed endte med at koste ham spilletid meget af forårssæsonen, hvor især 0 minutter i Champions League-finalen var hårdt for Bellamy.

Efter sæsonen røg han til West Ham for 7,5 millioner pund, hvor han lod til at finde niveauet igen. Tiden i West Ham var ganske imponerende, hvor han i sin anden sæson fandt tilbage til storformen. I sidste ende var tiden i West Ham nok for Bellamy til at blive solgt til nyrige Manchester City.

Cirklen blev for alvor sluttet, da Bellamy i 2011 vendte tilbage til Liverpool for anden gang under ledelse af Kenny Dalglish. Waliseren havde blandt andet en periode med syv kampe og syv mål for klubben i vinterperioden. Liga Cup-titlen samme år blev en af de største titler, som Bellamy nåede at vinde.