Kraliks klumme: Danmark har fået en ny Wimbledon-helt

Kigger man ned over lodtrækningen i både damernes og herrernes turnering, kan man ikke undgå at se, at et hav af de største favoritter allerede er ude af turneringen efter første og anden runde.

Jessica Pegula, Coco Gauff, Alexander Zverev, Daniil Medvedev og vores egen Holger Rune. Der vil altid være overraskelser og muligheder i Grand Slam turneringer, og når de byder sig, handler det om at tage dem.

Og det har Clara Tauson og August Holmgren i den grad gjort. Men inden jeg kommer til dem, så skal vi lige se på, hvad der ligger til grund for de mange overraskelser.

For det ER græsset, der spiller en rolle. Wimbledon adskiller sig markant fra de øvrige Grand Slams, ikke kun i tradition og stil, men også i spillets karakter og dynamik.

Til sammenligning er grus og græs kontrasterne til hinanden, og det er ikke til at tage fejl af: På grus går spillet langsomt (længere dueller), mere metodisk og strategisk, mens det går hurtigt på græs, og duellerne dermed er kortere. På grus hopper bolden højt, der er mere spin i bolden, mens bolden på græs ofte hopper lavere, glider hurtigere på underlaget og kræver lidt mere teknik og finesse at håndtere. Med andre ord - det er to vidt forskellige rytmer og spillestile, som favoriserer forskellige spillere.

Men kan vi virkelig give græsset skylden for favoritternes exit?

Ja, delvist. Overgangen fra grus- og hardcourt-sæsonen til græs er ekstremt kort, og det kræver både fysisk og mental omstilling. For nogle kommer det for hurtigt. F.eks. Coco Gauff, der efter sit nederlag udtalte, at hun mentalt ikke var kommet over sejren i French Open, og at hun ikke havde haft nok tid til at forberede sig.

For andre handler det om manglende erfaring på underlaget. Wimbledon er den eneste store græsturnering, og mange får ganske enkelt ikke nok tid til at vænne sig til det. Elmer Møllers banemand, amerikanske Francis Tiafoe, udtalte tidligere på ugen, at mange favoritter kæmper med at vænne sig til græsset, hvilket gør, at de ofte skal bruge fire eller fem sæt på at spille sig videre i de indledende runder ved Wimbledon. Det åbner op for uforudsigelige resultater og plads til nye navne.

Derfor er det heller ikke så mærkeligt, at vi i år ser en bølge af "underdogs", der pludselig får medvind. Og det er netop dét, der gør Wimbledon så fascinerende: Når de store stjerner falder, opstår muligheden for nye helte. Og Danmark har fået en ny helt.  

Han hedder August Holmgren, og han er en af de største og mest positive historier ved årets Wimbledon.

Han kom igennem kvalifikationen, men med et hængende hår, da han var nede med matchbold i kval-finalen. I morgen står han i tredje runde, og det på trods af at han var nede med matchbholde i anden runde mod tjekkiske Tomas Machac.

August har leveret tennis af høj kvalitet. Og det undrer mig ikke, da vi allerede under French Open så takter på Augusts potentiale. Serven har været et våben, baghånden og forhånden ligeledes, kombineret med en fantastisk fysik. Men mest af alt har jeg været imponeret over den mentale stabilitet, ro og styrke, han udviser undervejs i kampene. Det får han brug for i tredje runde, når Alex de Minaur står på den anden side af nettet.

I min optik sker der mange gode ting hos Clara Tauson. Spillemæssigt har hun i løbet af 2025 leveret enestående præstationer, og hun har bevist, at hun hører til blandt de bedste. Hun står nu i tredje runde af årets Wimbledon (bedste resultat i Wimbeldon-regi), og selvom næste modstander hedder Elena Rybakina, så er mulighederne der for Clara. De mange sejre i både single og double i denne sæson har givet Clara mentalt ro, og selvtilliden er ikke til at tage fejl af.

Der er altså stadig grund til at finde det rød-hvide flag frem: Clara Tauson og August Holmgren holder de danske farver højt i London. To spillere, der måske ikke har haft hele spotlightet rettet mod sig før turneringen, men som nu viser, at de kan begå sig på sportens mest prestigefyldte scene og på et underlag, der notorisk er svær at mestre. Begge har spillet enestående tennis i årets turnering, og jeg krydser fingre for, at Clara Tauson og August Holmgren kan fortsætte eventyret, og 2025 bliver året, hvor nye danske profiler træder frem i lyset på Centre Court.