Kraliks Klumme: Herrernes gyldne mulighed på Roland Garros

Af Ondrej Kralik, tenniskommentator

Der er noget særligt over de franske mesterskaber. Bois de Boulogne, atmosfæren, de altid krævende tilskuere iført mørke briller og panamahatten, spillets dynamik på det røde grus der trods sit brutale udtryk er elegant, outsiderne der får deres gennembrud ved at besejre favoritterne samt spillernes mulighed for at indskrive sig i historiebøgerne.  

Man taler om, at i 1920’erne og 1930’erne blev tennissporten domineret af de fire franske musketerer Jean Borotra, Jacques Brugnon, Henri Cochet og René Lacoste. Fra ca. år 2000 og frem til i dag har tre musketerer domineret tennissporten, Rafael Nadal, Novak Djokovic og Roger Federer. Nadal har i særdeleshed domineret på det røde franske grus, og med 14 Grand Slam titler på Roland-Garros, er han den ultimative konge på gruset. Den æra er med stor sandsynlighed forbi om 14 dage.

 

Jeg siger det, som det er: Jeg tror ikke på, at Nadal vinder French Open for 15. gang. Det er han i min optik ikke fysisk klar til, selvom han vil blive båret frem af de franske tilskuere. Det samme gælder Novak Djokovic. Jeg har ikke været imponeret over serberens spil i 2024, man kan næsten kalde det et kriseår. Selvom han mentalt er den stærkeste spiller på ATP-touren, så rækker det ikke nok til at stå med trofæet La Coupe des Mosquetaires.

 

Hvem er favorit til at stå med det eftertragtede trofæ om to uger? Det er nærliggende at sige Carlos Alcaraz, men den manglende spilletid de sidste par uger har ikke overbevist mig om, at han er den største favorit. Men ikke mere negativt.

 

Der er en gylden mulighed i år, og jeg håber, at spillerne griber den. Det ville klæde touren, og det vil skabe endnu mere interesse og spænding for resten af året. Mine personlige favoritter hos herrerne?

Med turneringssejren i Rom i den forgange uge har tyske Alexander Zverev i min optik ramt topformen inden French Open. Han besidder på nuværende tidspunkt et højt bundniveau, stabilitet og overskud, der gør ham skarp og svær at slå. Derudover, så har serven vist sig uhyggelig skarp og er med til at give ham mange nemme point. Med semifinalepladsen fra sidste år, er han ekstra motiveret til gå hele vejen i år, selvom han på papiret har fået den værst tænkelige modstander i første runde, spanske Rafael Nadal.

 

Finalisten fra 2022 og 2023, norske Casper Ruud, har igen i år vist storform på det røde grus, og resultaterne taler sit klare sprog. Semifinale i Estoril, finale i Monte Carlo, vinder i Barcelona og fjerde runde i Madrid viser mig, at Ruud er en af favoritterne til at gå meget langt i Paris. Det var i øvrigt Casper Ruud, der slog Alexander Zverev ud i semifinalen sidste år.

 

Den bedst spillende spiller i år, italienske Jannik Sinner, har alle de spillemæssige kvaliteter, der skal til for at vinde French Open. Med tre turneringssejre allerede i år, Australian Open som den største, har han bevist, at han kan gå hele vejen i Grand Slam sammenhæng, og French Open er ingen undtagelse. Min bekymring er dog, at han ikke har spillet ret meget de sidste par uger grundet en skade. Kan det blive hans svaghed?

 

Ovennævnte er alle gode bud i min optik, men i tennis kan alt ske. For at citere min gamle træner: ”Man løber på det røde, spiller på det hvide, og til sidst ser man, hvem der har vundet flest røde og hvide kugler.”

 

Alleeeeeez!