Før braget i Kiev: Løvernes europæiske succes har rødder i den ukrainske fodboldhistorie

Modeord som xG (expected goals), xA (expected assists) og packing bliver allerede brugt til at vurdere spillernes præstationer, scoute nye transfermål og skræddersy træningsøvelser. Med en fuldtidsansat statistikker og dataanalytiker er FCK langt fremme i videnskabeliggørelsen af fodbolden sammenlignet med resten af Superligaen. Danmarks europæiske fodboldflagskib er dog kun en vårhare sammenlignet med de største klubber på kontinentet. Manchester City har i skrivende stund 11 fuldtidsansatte dataanalytikere, og i Liverpool FC har Jürgen Klopps tekniske stab netop ansat partikelfysiker nummer tre til at analysere de 2,2 mio. rådata, som er til rådighed efter hver kamp.

Brugen af data vil kun stige i fremtiden. Men nogle af de første spadestik til den udvikling, vi ser i dag, blev taget på det Olympiske Stadion i Kiev, som FC København besøger i Europa League-gruppespillet torsdag aften. I 1973 ansatte Dynamo Kiev den kun 34-årige Valerij Lobanovskij, der tidligere havde været kantspiller i hovedstadsklubben. Med sig bragte han idrætsforskeren Anatolij Selentsov, computerspecialisten Mikhajlo Osjemkov og forhenværende holdkammerat Oleg Basilevitj. Osjemkov skulle databehandle spillernes fysiske formåen; Basilevitj måle hver tackling og hvert et skud til træning; og Selentsov analysere dataen, så Lobanovskij kunne forme en helstøbt organisme. Inspireret af hollændernes totalfodbold ville Lobanovskij skabe et hold, der på samme vis havde en nærmest impulsiv tilgang til spillet. Modsat hollænderne, rådede Lobanovskij ikke over stjernespillere som f.eks. Johan Cruyff, hvorfor det ikke handlede så meget om de enkelte spilleres kvalitet, men kvaliteten i forbindelsen mellem spillerne.

Gennem et benhårdt træningsregime, der var den Sovjetiske union værdig, og minutiøse, computerbaserede målinger af spillernes fysiske og psykiske præstationer, blev Lobanovskijs lille revolution en omgående succes med sejre i USSR-ligaen i 1974, 1975 og 1977, og en sejr i Pokalvindernes Europa Cup i 1975.

Omtrent 30 år senere påbegyndte en anden 34-årig træner sin karriere. Ståle Solbakken havde nødtvungent lagt støvlerne på hylden, efter han i 2001 blev ramt af hjertestop på KB’s træningsanlæg. Året efter var Solbakken tilbage i fuld vigør med pacemaker og titel som cheftræner for HamKam. Fire år senere i 2006, blev nordmanden hyret til at erstatte Hans Backe i FCK. Her skulle han forfine og videreudvikle den velorganiserede 4-4-2-formation, som under svenskerens styring havde ført til to danske mesterskaber, men ingen international succes.

13 år senere har FCK’s 4-4-2-formation med angrebsivrige backs, der i blinde har kunne finde angribere som Marcus Aalbäck, Andreas Cornelius, Federico Santander og Dame N’doye ved bagerste stolpe, kombineret med et no-nonsense zoneforsvar, sikret europæisk deltagelse i 13 ud af de sidste 14 sæsoner. Med et godt resultat mod Dynamo Kiev torsdag aften, vil FCK endda have særdeles gode muligheder for playoffkampe efter vinterpausen.

FCK’s velkendte udtryk har været garant for europæisk succes. Ofte bliver zoneforsvaret beskrevet som noget særligt skandinavisk, hvorfor en klassisk opfattelse er, at spillere som Brede Hangeland og Andreas Bjelland vil have større chance for succes end østeuropæiske lottokuponer som Michael Lüftner og Dennis Vavro (læs: særligt første sæson).

Også den stramme 4-4-2 med zoneopdækning har rødder i det ukrainske. I 1964 havde Lobanovksijs forgænger, Viktor Maslov, inspireret af ishockey, eksperimenteret med opdækning i zoner og 4-4-2, som for alvor fik sit gennembrud med englændernes brug af formationen under VM-triumfen i 1966. Lobanovskij bifaldt idéerne, men ønskede at systematisere eksperimentet med matematisk præcision, således intet blev overladt til tilfældighederne. Sammen med Selentsov udgav han bogen: Det metodologiske grundlag for udvikling af træningsøvelser og skulle på et tidspunkt have udtalt at: ”Alting i livet er tal”.

Lobanovskij havde tre perioder i Dynamo Kiev, den sidste fra 1997-2002. Her nåede klubben, med en hvis Andrij Sjevtjenko på holdet, semifinalen i Champions League-sæsonen 1998/99. Efter Lobanovskij har sluppet tøjlerne er det dog gået stødt ned ad bakke for Dynamo Kiev, som må nøjes med at være ”best of the rest”, mens konkurrenterne fra det krigshærgede Shaktar Donetsk løber med det ene mesterskab efter det andet.

I FCK er Ståle Solbakken i gang med sin anden periode, der officielt løber t.o.m. sommeren 2023. Allerede nu er hovedstadsklubben i gang med at skabe et fundament, der skal gøre det muligt for en ny træner at forsætte succesen, den dag Solbakken enten stopper eller takker ja til et lukrativt tilbud fra udlandet. Det skal gøres via den allerede implementerede og klart definerede spillefilosofi, samt rekruttering og træning, der baserer sig på data og tørre tal, fremfor følelser og fordomme.

I 2001 rejste Ståle Solbakken sig efter at have ligget livløs på K.B’s træningsanlæg i syv minutter. I 2002 døde Lobanovskij midt under en ligakamp, da han blev ramt af en blodprop. Siden har Dynamo Kiev higet efter tidligere storhed, mens Ståle Sobakken har flyttet FCK til usete højder. I fremtiden vil arven fra Lobanovskij påvirke både FCK og resten af Europas måde at udvikle fodboldspillet på.

Torsdag aften kl. 21.00 mødes Dynamo Kiev og FCK på det Olympiske Stadion. Du kan se kampen på 6’eren og Dplay med optakt fra kl. 20.00.