Af Jonas Skaaning

Med et skifte der sikrer Lukas Bornhøft Jensen retten til at sige, at han lever af at spille fodbold i England, skulle man tro, at det altid har stået skrevet i stjernerne, at dagen hvor kontrakten blev underskrevet ville komme. Men helt så simpelt og ligetil har det dog ikke været. Ganske som så mange andre, har Lukas spillet fodbold siden han var helt lille. Faktisk har Lukas over to omgange været fuldstændig færdig med fodbolden.

Premier League
Gravgaard om Højbjerg-skifte til Tottenham: Det er ’match made in heaven’
15/08/2020 PÅ 15:49

De tidlige år. Drømme, cykelløb og gymnasiet.

Lukas startede sine fodboldår da han var tre år gammel, og har tilbragt ungdomsårene i Hørsholm, F.C. Øresund og F.C. Nordsjællands talenttræning for målmænd.

“Jeg drømmer om at få en professionel karriere i udlandet. Jeg ved godt, at der skal ydes meget, så det vil jeg gøre.”

Sådan lød det fra dengang 13-årige Lukas. Så drømmen har altid været der. Men der var alligevel langt fra den 13-åriges drømme og ambitioner, til 2019 hvor drømmen skulle blive en realitet.

“Jeg stoppede med at spille fodbold da jeg var omkring 14 år. Og så begyndte jeg at gå til cykling. Jeg cyklede i to år. Efter et par år væk fra fodbold startede jeg igen med at spille i Hørsholm”.

Efter et års tid tilbage på fodboldbanen opstod der igen komplikationer mellem Lukas og sporten.

“Jeg stoppede igen med fodbold et halvt års tid. Jeg gik i 2.g, og så var der noget der hed gymnasiefester der var lidt sjovere.”

Men efter noget tid kunne heller ikke det holde Lukas fra banen særlig længe.

“Jeg var vel omkring 18 år på det tidspunkt. Og så tænkte jeg… jeg skal da spille fodbold igen.

https://imgresizer.eurosport.com/unsafe/0x0/filters:format(jpeg):focal(1289x425:1291x423)/origin-imgresizer.eurosport.com/2020/06/12/2831644.jpg

Professionel fodboldspiller… Det er da det jeg skal være

Vejen tilbage for Lukas bød på hårdt arbejde og initiativ fra hans egen side af. Han satte sig for, at han skulle finde sig en ny klub. Han tog kontakt til F.C. Helsingør for at høre, om det var muligt at komme til prøvetræning, men fik intet svar.

Men Lukas havde ikke sådan tænkt sig at kæmpe mindre for det af den grund. Han tog kontakt til Helsingør på ny.

“De syntes det var lidt mærkeligt jeg ringede på det tidspunkt på sæsonen… Men de ville gerne have jeg kom derud. Jeg var ude på prøvetræning i en uge, og gjorde det skide godt. Jeg havde to træninger med u19 holdet, og så røg jeg direkte op og trænede med Superligaholdet

Lukas blev herefter førstemålmand på u-19 holdet, hvor han spillede et halvt år, hvor han også trænede med førsteholdet. Efter det halve år blev han rykket permanent op i førsteholdstruppen.

“Der var pludselig to målmænd væk, og så var jeg tredjemålmand. Jeg kom med på træningslejr, og alt det der hører med. Og så spillede jeg den ene kamp der… Og så..”

Den ene kamp der… den skal du ikke skrive om

Let og elegant forsøger Lukas at lade “den ene kamp der” blive ved den korte sætning. For hele historien om starten på en seriøs tilværelse som superligaspiller var ikke blot én stor romantisk fortælling.

Hvad var det nu for en kamp, afbryder jeg ham med. Jeg spørger ham selvfølgelig helt uvidende, men jeg udmærket godt hvorfor, at Lukas gerne vil hurtigt videre “den ene kamp der”.

“Det var mod Hobro… Den skal du ikke skrive om”. Han kan heldigvis grine da han siger det, og fortsætter herefter med historien om sin debut på en regnvåd mandag aften i Hobro.

https://imgresizer.eurosport.com/unsafe/0x0/filters:format(jpeg):focal(1185x585:1187x583)/origin-imgresizer.eurosport.com/2020/06/12/2831649.jpg

“Vi taber 4-1. Det var en rigtig dårlig kamp. Det var en mandag aften i pisøsregnvejr deroppe. Jeg havde ikke spillet nogle reserveholdskampe før det, så jeg kom direkte fra u-19 og så ind på den store scene. Altså.., det var en god kamp… Men en jeg bare gerne vil glemme igen, for der var sgu en masse fejl.”

Lukas var herefter på græsi Helsingør frem til vinteren 2019, hvorefter han bad sin agent om at finde ham en ny klub.

“Vi blev enige om, at jeg ikke ville udvikle mig som tredjekeeper, da jeg ikke ville få nok kampe. Så jeg skulle prøve noget andet. Så der var en masse klubber oppe at vende, men jeg endte med at ryge til HIK. Og det er ligesom derfra det hele begynder at blive spændende med England”.

Mystisk mail og prøvetræninger i England

Hele Lukas’ England-eventyr var nærmest aldrig startet, grundet mistro til en mistænksom mail.

“Jeg modtager en mail der hedder “Opportunities”… Og så tænker jeg; hvad fanden er det… Så jeg lader den bare være i et par uger. Så skal jeg på træningslejr med HIK i Tyrkiet inden sæsonen starter. Jeg sidder så en dag og scroller gennem mine mails, og så går jeg så en på den der mail igen. Så står der alt muligt med en engelsk mand. Han havde set mig på en side for fodboldspillere, og vidste alt muligt om mig. Så skriver jeg tilbage for at finde ud af hvad han vil med mig”

Manden fra mailen er hvad man kan kalde en mellemmand i fodboldverdenen, der fungerer som bindeled mellem agenter/spillere og engelske klubber. Han er derfor i stand til at sætte Lukas i kontakt med nogle engelske fodboldklubber.

“Han skriver så tilbage, at han har en mulighed i Blackburn Rovers, hvor jeg kan komme på prøvetræning. Han spurgte så om jeg havde noget video på mig selv jeg kunne sende. Og altså… Indtil fem dage før jeg skulle derover, der troede jeg det var fake.

https://imgresizer.eurosport.com/unsafe/0x0/filters:format(jpeg):focal(1355x422:1357x420)/origin-imgresizer.eurosport.com/2020/06/12/2831651.jpg

Der bliver herefter skrevet lidt frem og tilbage, og Lukas får sendt noget video af sit spil afsted til den engelske mellemmand. Han sender det videre til målmandstræneren i Blackburn og svaret bliver, at de gerne vil have Lukas til prøvetræning. De tilbyder at betale for flybilletter og hans ophold, og så begynder det for alvor at virke… ja, som alvor.

“Det var meget mærkeligt. Det havde jeg ikke lige tænkt over de ville gøre. En torsdag skriver han så til mig, om jeg kan komme til Blackburn mandag. Derefter modtager jeg flybilletter og hotelreservation. Og her begynder jeg så og tænke, okay, den er sgu god nok. Jeg tager så derover, og håber på at flybilletterne er gyldige.

Lukas var inviteret på en prøvetræning af fem dages varighed, men han efterlod så godt et indtryk, at opholdet blev forlænget til tre uger. Da prøveopholdet er slut, er da endda også snak om, at opholdet kunne blive permanent.

“De synes jeg havde gjort det rigtig godt, men… Der kunne først være en mulighed til sommer, altså et halvt år efter, for der stod de og manglede en ny keeper til deres u-23 hold. Det var mega stort for mig at træne i en Championship-klub, og jeg så det som en god mulighed, så jeg kunne færdiggøre sæsonen for HIK.”

Men opholdet i Blackburn havde givet Lukas mod på tilværelsen, og han satte sig endnu en gang for, at tage sin skæbne i egen hånd, og skabe sine egne muligheder. Han kontakter hans engelske mellemmand, og forhørte sig om muligheden for, at han kunne skaffe ham en prøvetræning i en anden engelsk klub.

Burnley-eventyret begynder.

Tre uger efter Lukas har taget kontakt til sin engelske mellemmand, vender han tilbage med den gode nyhed om, at de gerne vil se ham til prøvetræning i Burnley.

“Jeg tænkte skide godt… Nu vidste jeg jo det var rigtigt denne her gang, så jeg tager selvfølgelig derover.”

På det tidspunkt havde Burnley 5 målmænd i deres u-23 trup, så udsigterne til en fast aftale så ikke lige så gode ud, som de gjorde i Blackburn. Men Lukas får at vide, at de står til at skille sig af med tre af deres målmænd, så de stod og manglede en ny.

“Og det var så mig.

“Jeg er så ovre i Burnley i tre uger, så det var et langt ophold igen. Jeg havde fået at vide det var på ubestemt tid, så jeg tog det bare som det kom. Jeg gjorde det godt, og jeg trænede med førsteholdet. Der blev jeg så rigtig starstruck, når man fik lov til at træne med Joe Hart og Tom Heaton… Det var en rigtig stor oplevelse, bare at få lov til at møde dem.

Og for Lukas var mødet med stjernerne ikke kun en stor oplevelse, men også en øjenåbner for, hvor han pludselig var nået til med sin fodbold. Og det var selvfølgelig ikke det hele han kunne tage med ophøjet ro i sindet.

“Jeg var mildt sagt ved at skide i bukserne første gang jeg skulle møde dem. Jeg havde ikke lige regnet med at jeg skulle møde dem. Det var en stor oplevelse. Men de er meget anderledes end man kunne forestille sig. Jeg regnede med, at de ville være arrogante, og ligeglade med mig, men det var de overhovedet ikke. De var super søde og hjælpsomme over for mig. De kom over og spurgte hvad jeg hed og hvor jeg kom fra, og så var Anders Lindegaard også derovre, så jeg kunne snakke lidt dansk med ham.”

GET IN! Talkshowet, Episode 9: Genstart, Hjulmands nye landsholdstrup og den ukendte PL-dansker

Efter to en halv uge i Burnley tog Lukas hjem til Danmark igen, men det var primært bare for at hente noget rent tøj, for allerede et par dage efter var han tilbage i Burnley, og blev bedt om at træne med førsteholdet.

“Det var lidt der det gik op for mig, at de nok rent faktisk gerne ville have mig, og så noget potentiale i mig. Jeg træner med dem en uge mere, og får at vide, at de gerne ville have jeg kom tilbage til pre-season (sommeren inden den nye sæson starter), fordi de gerne ville lave en aftale med mig.

Da Lukas vender hjem starter Burnley de økonomiske forhandlinger med hans nuværende klub HIK, da der er nogle bestemte regler for, når unge spillere skifter fra Danmark til England. Da det faldt på plads, kunne Lukas’ agent give ham de gode nyheder.

https://imgresizer.eurosport.com/unsafe/0x0/filters:format(jpeg):focal(1297x211:1299x209)/origin-imgresizer.eurosport.com/2020/06/12/2831655.jpg

“Jeg bliver ringet op af min agent d. 26 juni, og han fortæller mig at det ser rigtig godt ud, og at de er ved at forhandle en kontrakt på plads. Så jeg var skide lykkelig. Og så tænker jeg, at jeg lige skal ned og spille lidt fodbold med mine kammerater, så jeg ikke var så rusten til når jeg skulle derover. Så vi tog derned, jeg fik varmet godt op så jeg var. Mine venner skyder lidt på mig, og jeg får reddet to bolde. Den tredje bold redder jeg også.. men jeg lander rigtig hårdt ned. Og der er bare et eller andet der siger knæk og gør ondt i albuen, og jeg tænker bare, det er løgn det her…”

Fra himmel til helvede med en brækket albue

“Jeg prøvede at gribe bolden en gang mere, men det gjorde ondt af helvede til. Jeg håbede virkelig på, at den bare var gået af led. Jeg troede ikke den var brækket, for kunne stadig rotere håndleddet. Jeg ringede til hospitalet… og jeg ventede, og ventede og ventede. Der kommer så en sygeplejerske ud til mig, og hun siger, at hun ikke tror den er brækket. Så jeg bliver mega glad”.

Åh nej, hvorfor skulle hun også lige sige det, udbryder jeg med det samme. Det griner Lukas også af. Han har det nok på samme måde nu. Men på det tidspunkt tog han de gode nyheder han kunne få.

“Det var lige det jeg havde håbet på at høre! Men fik så at vide, at de liiiiige ville tage et røntgenbillede først. Jeg kommer ind til lægen, og siger, at jeg håber du har gode nyheder ligesom sygeplejersken sagde. Han siger ja det har jeg, den er brækket.

Og jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. Jeg var på nippet til at være grædefærdig. På fem minutter ændrede alt sig for mig, og jeg tænkte bare, du har ødelagt din fodboldkarriere. Og jeg tænkte bare, hvad har jeg lavet… Det var det dummeste der kunne ske.”

På det her tidspunkt er Burnley længere væk en nogensinde før for Lukas. Han får lagt gips på, og armen i skinne, og har sådan set mistet alt mod på tilværelsen. Han får at vide, at han skal have gips på i fire uger. Der er ikke andet at gøre, end at holde armen i ro. Det næste bliver så, at skulle fortælle hvad der er sket. I første omgang til en hovedrystende far der venter på ham ude foran lægeværelset, der er lige så fortvivlet som sin søn over det sorte uheld.

“Jeg skulle jo fortælle til min agent og til Burnley hvad der var sket. Og til at starte med turde jeg ikke fortælle sandheden. Jeg overvejede at finde på en historie, da jeg var bange for, at de ville aflyse det hele, og sige det bare var ærgerligt og min egen skyld.”

Så vidt kom det dog ikke. Lukas fortalte sin agent hvad der var sket, og fik heldigvis kun støtte og opmuntrende ord med på vejen. De får kontaktet Burnley, og overbragt nyheden til dem via den engelske mellemmand og agent.

På det her tidspunkt mens Lukas går og afventer svar fra både agent og Burnley, er han helt nede i kulkælderen. På det her tidspunkt er han overbevist om, at han har ødelagt chancen for at få sin drøm opfyldt. Men en dag får Lukas et altafgørende og opmuntrende opkald. Det er fra Burnleys u23-målmand, der spørger ind til skaden.

“Han spørger mig så, om jeg vil komme over og lave genoptræningen hos dem. Så jeg snakker med deres fysioterapeuter og sender røntgenbillederne over til dem, og der bliver snakket lidt frem og tilbage. Og lidt ud af det blå beder de mig så om at komme over til lægetjek, så de kan se hvordan min arm ser ud. Jeg havde lige fået gipsen af, allerede efter 12 dage.

Jeg kommer så derover, og får rigtig god respons fra dem. Min albue har det meget bedre end de havde forventet, så de var optimistiske. Men jeg fik stadig at vide, at jeg ikke måtte lave kontaktsport i de følgende 3 uger.

Det sidste jeg får at vide da jeg er ovre til kontrol og lægetjek er, at trænerstaben stadig gerne vil have mig. Før min skade var planen, at jeg skulle være førstemålmand på u23-holdet. De troede jeg var ude i flere måneder, så de regnede ikke med det kunne blive til noget. Men de endte så med at sige, at de gerne ville satse på mig.

Det har været nogle vilde uger. Fra jeg troede alt var på plads, til alt var faldet sammen, og så til, at det kunne blive til noget alligevel”.

https://imgresizer.eurosport.com/unsafe/0x0/filters:format(jpeg):focal(1226x317:1228x315)/origin-imgresizer.eurosport.com/2020/06/12/2831656.jpg

Officielt Burnley spiller

Den 10. August skriver Lukas under med Burnley, og hans drøm er gået i opfyldelse. Han kan nu kalde sig professionel fodboldspiller. Hans første tid har stået på genoptræning, men han er så småt ved at være helet og klar til at træne fuldt med. Og han er meget spændt og begejstret for sin nye tilværelse i Burnley.

“Det har været en sindssyg oplevelse. Niveauet er virkelig højt herovre, og jeg kan mærke, at jeg lærer en hel masse allerede. Der bliver stillet høje krav til en, og der er en professionel tilgang til alt hvad man laver.

De andre på holdet har taget rigtig godt imod, og jeg føler mig godt tilpas. Nu glæder jeg mig bare til at træne fuldt med snart, og så håber jeg på, at jeg snart kan blive udtaget til min første kamp”.

Premier League
Tommy Bechmann om Leeds’ flotte sæson: Bielsa er klart årsagen til oprykningen
03/08/2020 PÅ 08:24
Premier League
Hvem kommer på årets hold i Premier League?
31/07/2020 PÅ 08:32