Døde fisk og dab: Discovery kårer månedens jubelscene

Mål! Du kender rutinen. Dit favorithold scorer. Målscoreren løber ud mod fansene omgivet af flyvende fadøl, jubelbrøl og sprintende medspillere, der på få sekunder hænger på skuldrene af målscoreren, eller giver ham et anerkendende klap på hovedet. Selv er du euforisk sprunget i armene på din familie og venner, som du ser kampen med.

Målene er snart tilbage på stadion og i TV efter en ufrivillig pause, men alt er langt fra, som det plejer: Tilskuerne er forment adgang, omklædningsrummet er lukket, holdfoto og ’god kamp ’-ritualet sløjfet og holdfejringer er blevet forbudt. Håndsprit og værnemidler er blevet en del af professionel dansk fodbold, men det skal ikke gå ud over fodboldfesten.

Derfor lancerer Discovery månedens jubelscene. Sammen med spillerne vil vi have fokus på de alternative, kreative fejringer. Dem fra gemmerne og de helt aktuelle. Jubelscener, der ikke indebærer krammere eller spillerbunker, men tænker ud af boksen. Og det er dig, der bestemmer, hvem der skal have æren for månedens bedste jubelscene.

Det kan dog være svært at vide, hvilke fejringer, der er passende under en pandemi. Vi har derfor samlet en liste over ’Do’s and Don’ts’:

Mathias ’Zanka’ Jørgensen har gjort det. Jonas Wind har gjort. Scoret foran Sydsiden på Brøndby Stadion og kvitteret med en langfinger foran munden. Til stor fryd for FCK-fansene og tilsvarende fortrydelse for Brøndby-fansene. ’Shhhh-fejringen’ er velkendt på alverdens udebaner, men den vil unægtelig have svære vilkår på et tomt stadion. Det samme gælder for jubelscener som: ’jeg-kan-ikke-høre-jer’ eller den i Aarhus velkendte: ’løb-på-tværs-af-løbebanen-for-at-fejre-med-fansene’.

Der er – indrømmet – en vis galgenhumor i at holde fast i disse fejringer, men vi tillader os at sætte baren højere. Det samme gælder for ofte brugte, men i denne tid uigennemtænkte fejringer, såsom Antoine Griezmanns signaturfejring: ’Hotline-Bling-Telefon-dansen’ og Gabriel Jesus’ mere statiske telefonopkald. De er NO-GO!

Der er jo ingen, der bruger telefonen i disse dage. Til gengæld er vi alle valfartet til diverse videotjenester. Derfor vil en oplagt fejring være: Zoom-fejringen. Den er sådan set meget simpel: Målscoren løber mod det ene hjørneflag; indtager skovskiderstilling og åbner for sin lap top. Samme handling gentages af x antal medspillere på forskellige steder af banen, mens en anerkendende ’thumps up’ eller virtuel high-five, sendes i retning af målscoreren. Nemt, kreativt og aktuelt. Klart en kandidat til månedens jubelscene.

En af de mere ikoniske Superliga-fejringer blev udført af Ken Ilsø og FC Midtjylland i 2010. Efter scoringen til 1-0 mod F.C. København fik Ilsø prompte fat i bolden, hvorefter han udførte en strike på sine medspillere, der havde indtaget positionen som bowlingkegler. En fejring, der bestemt tåler en gentagelse, men som på grund af keglernes position ikke overholder gældende afstandskrav. Discovery bringer derfor en manual til, hvordan fejringen kan udføres på lovlig vis:

Selvom det oftest er ved VM-slutrunder, at danske fodboldfans bliver introduceret til fællesdans i forbindelse med målfejringer fra sydamerikanske og afrikanske hold, kan det sagtens overføres til Superligaen. Discovery ønsker dog at ringe med en lille alarmklokke. For selv om fællesdans principielt kan udføres i god afstand, og at en genopførsel af De Nattergales ’Støvledans’ vil bringe mindelser om det højaktuelle ’Wuhan shake’, hvor vi hilser på hinanden med fødderne, er der en faldgrube:

Diskoteker, klubber og festivaler har ligesom tilskuere på tribunen lange udsigter. Derfor risikerer man med fællesdans at hælde salt i åbent sår blandt fans, særligt i aldersgruppen 16-25 år, der i forvejen er hårdt plaget af ikke kunne feste med hinanden. Med andre ord: Husk samfundssind, før du vælger jubelscene.

Heldigvis er der masser af jubelscener, der stadig fungerer upåklageligt under Corona. FIFA-inspirerede jubelscener såsom ’Den døde fisk’, der bl.a. er set udført af Andreas Cornelius efter den mesterskabssikrende 3-2-scoring mod FC Nordsjælland i 2013, er helt efter bogen.

Endnu bedre er 2015-fænomenet ’dab’, som særligt Paul Pogba har gjort til et kendetegn. Ikke alene kan det udføres i sikker afstand til ens medspillere. Det signalerer også, at du hoster i ærmet. Tæt på den ideelle Corona-fejring.

Endelig er der jubelscener, som førhen var forbeholdt fodboldens enfant terrible, men nu passer som fod i hose under mantraet: ”Sammen hver for sig”. Mario Balotelli er kendt og berygtet for sine arrogante, ensomme fejringer, hvor han køligt går tilbage mod midterlinjen, flexer sine muskler eller viser et budskab på sin trøje. Hvem husker ikke fejringen efter scoringen mod Manchester United i 2011: ”Why Always Me?”.

Mario Balotelli har dog langt fra eneret på den nonchalant og pandemivenlige målfejring. Offeret for ’Why Always Me?’, Manchester United, har i franskmanden Eric Cantona haft en sand mester i ikoniske, nonchalant målfejringer. Tilbage i 1996 scorede han med et sublimt lop henover Sunderlands keeper, Lionel Perez. Til trods for målets åbenlyse klasse, forblev Cantona iskold med brystkassen fremskudt, inden han til sidst tog armene over hovedet. Siden har Cantona fortalt, at fejringen var hævn for, at Perez ikke ville give ham hånden før kampen. Eftersom håndtryk nu er bandlyst fra Superligaen, får vi muligvis en reprise af United-legendens målfejring inden længe.

Trøjeprintet er dog det bedste bud, hvis man vil være med i kampen om månedens jubelscene. Støtteerklæringer til sundhedspersonale og andre af hverdagens helte er skyllet ind over landet, og hvem ved, om en Brøndby-spiller lader sig inspirere af klubbens fans, der har hængt støttebannere op foran Vestegnens hospitaler. I samme klub har mere end 16.000 fans i skrivende stund købt støttetrøjen med trykket: ’Aldrig Alene’. Mon ikke en PR-chef også får den plantet hos spillerne til den kommende runde af Superligaen?

3F Superligaen starter igen d. 28. maj med lokalopgøret AGF - Randers FC. Du kan se kampen på Dplay.