Mahdi Ahmadian - "Der er altid en hånd, der kan tage din hånd" – Refugee’s Voice

Udgivet 05/12/2023 og 16:36 GMT+1

Mahdi Ahmadian forelskede sig i bordtennis gennem sin far, der var en topatlet fra Iran. Ligesom sin far konkurrerede Mahdi internationalt, men blev tvunget til at forlade Iran af frygt for sin sikkerhed. Han rejste til en flygtningelejr i Østrig med et bordtennisbat som sin eneste ejendel. Gennem menneskers venlighed og passion for sporten skabte han sig et nyt liv og holder sin OL-drøm i live.

Foto: Eurosport

Min far gav mig mit første bordtennisbat, da jeg var otte år gammel. Vi havde ikke et bord derhjemme, men vi slog bolden rundt overalt. Tre år senere fik vi vores første bord udenfor på vores parkeringsplads. Jeg begyndte at spille med min lillebror, og han blev min træningspartner.

Vi havde mange venner, der stod i dårlige situationer på grund af problemer i Iran - de havde ingen chance for at skabe en karriere for sig selv, så jeg siger altid tak til min far for at give mig en bordtennisbat. Det har reddet mit helbred og mit liv.

Mahdi deltog i sit første stævne på sin daværende skole, hvorefter han begyndte at spille for et hold i Teheran. Han deltog i sit første internationale stævne som 17-årig, hvor han vandt bronze. Som 18-årig var han top 10 i Iran for u/21-bordtennisspillere, men uforudsete omstændigheder gjorde, at han var nødt til at flygte for sit liv og sin sportskarriere.

Tokyo 2020

Tokyo 2020 - China mod Germany - Table Tennis Men's Team Gold Medal – OL-højdepunkter

00:01:47

07/08/2021 og 04:40

Jeg havde ikke mit pas, så det var en meget svær rejse for mig. Først skulle jeg nå til Tyrkiet. Jeg rejste op til 12 timer om dagen uden mad og drikke. Jeg opholdt mig dér i tre dage, før en anden bil hentede mig for at komme til Istanbul. Derfra arrangerede jeg, at nogen skulle køre mig til grænsen, så jeg kunne komme til Grækenland med båd. Det var ikke officielt eller lovligt, men jeg vidste, at flygtninge var velkomne i Europa.

De satte næsten 50 af os på en meget lille båd. Det var om natten, alt var mørkt, og det var oktober, så vi var alle meget kolde. Efter cirka en time begyndte motoren at fejle, og masser af vand kom ind i båden. De fortalte os, at vi skulle smide alt i havet, så båden ikke var så tung. Jeg smed alt ud over mit bordtennisbat. Jeg sagde til mig selv: 'Det er dén ene ting, jeg har, der kan hjælpe mig med at starte forfra.'

Det lykkedes dem at reparere motoren, så vi kunne komme til Grækenland. Da vi ankom, fandt jeg ud af, hvor mange mennesker der var døde før på samme rejse, og jeg indså hvor heldig er.

Efter fire dage tog vi et tog til centrum af Europa og nåede Østrig, hvor jeg blev sendt til et modtagecenter. Det var baseret i en renoveret kirke i Linz, drevet af nonner fra en global velgørenhedsorganisation. De var venlige mennesker, der hjalp mig meget, og jeg arbejdede der med madlavning og rengøring. To dage senere fandt de Linz AG Froschberg - en af de bedste bordtennisakademier i Europa, hvor jeg fik udstyr og fik lov til at træne med.

Men det er ikke kun kærligheden til bordtennis, Mahdi har fundet i Østrig. Han mødte nemlig også sin nuværende hustru tilfældigt på en metrostation.

Vi endte med at tage samme tog, og jeg fandt ud af, at hun var ankommet for kun syv dage siden og arbejdede som tysklærer. Vi flyttede sammen og blev gift i 2019. Nu har vi to børn; min søn er to år, og min datter er fem - hun begyndte at spille bordtennis sidste måned.

Jeg arbejde som træner i klubben, men alt i Østrig er meget dyrt, så for fire år siden åbnede jeg en bordtennisvirksomhed for at sælge bat. Jeg solgte dem i klubben og begyndte at sælge online til Iran, hvilket var meget vellykket.

Da jeg boede på flygtningelejre på min rejse fra Iran, plejede jeg at skrive mine visioner for fremtiden ned. Jeg skrev: 'Jeg vil være med i OL', 'Jeg vil være ejer af en virksomhed'. Jeg skrev omkring 50 ting, og alt er begyndt at gå i opfyldelse. Det viser, at hvis du drømmer om noget og arbejder hårdt for det, kan det ske.

Jeg er også meget taknemmelig for folkene i Østrig - de hjalp mig meget og gav mig gode muligheder for mit liv. Jeg tror på, at der altid er en hånd, der kan tage din hånd og føre dig til dine drømme, så giv aldrig op og behold altid håbet.

Hvis du er flygtning, skal du starte et nyt liv, som om du er et spædbarn. Du skal lære at tale og skabe et netværk - alt er nyt og anderledes. Jeg har fået muligheder for et nyt liv, så jeg vil gøre mit bedste, og det giver mig al min motivation. Jeg vil være en rollemodel for mine børn, ligesom min far var for mig.

Refugees’ Voice vil op til OL i Paris 2024 profilere stipendiatmodtagerne fra Flygtningeudøver Støtteprogrammet. Der er i øjeblikket 63 modtagere af stipendiet som en del af det Flygtningeudøver Støtteprogram, der administreres af Olympic Refuge Foundation og finansieres af Olympic Solidarity. Alle 63 atleter håber at kvalificere sig til legene og konkurrere som en del af IOC’s Flygtningeolympiske Hold i Paris 2024. Atleterne kommer fra 12 lande, bor i 23 værtslande og repræsenterer 13 sportsgrene.

Følg Mahdi og hans rejse på @mahdiahmadian_official, og følg @refugeeolympicteam for opdateringer om stipendiatholderne.

Tokyo 2020